Ny tech evangelist i Microsoft Danmark: Sebastian Brandes

Sig velkommen til Sebastian Brandes! :-)

Den 4. august startede Sebastian som ny tech evangelist i Developer Experience-teamet (DX) i Microsoft Danmark. Sebastian er tidligere konsulent i Microsofts konsulent-afdeling, men er nu en del af DX, hvor han står til rådighed for udviklere, der gerne vil have hjælpe til app-, web- og Azure-udvikling på Microsoft-platformen.

Sebastians kompetencer ligger inden for:

  • .NET-udvikling med C# (generelt)
  • Web-udvikling med ASP.NET, AngularJS, Node.js, Bootstrap m.m.
  • App-udvikling til Windows 8.1 og Windows Phone 8.1
  • Cross-platform-udvikling med Apache Cordova og Xamarin
  • Udvikling med Azure-services (herunder Web Sites, Mobile Services, SQL Databases, Blob Storage, API Management mv.)
  • Business Intelligence (on-premises og i skyen) med SQL Server, Analysis Services, Reporting Services, Hadoop m.m.

Som konsulent arbejdede Sebastian med nogle af Danmarks største koncerner i forbindelse med store projekter på Microsoft-platformen og har særlig ekspertise i at skalere løsninger, der bygger på Microsoft/Windows. I hans rolle som Tech Evangelist hjælper han alt fra startups til store virksomheder med deres rejse med .NET, Windows-apps, Azure, Office 365 og SharePoint.

Skriv til Sebastian, hvis du har brug for hans hjælp. Hans e-mail-adresse er sbrand@microsoft.com. Du kan også tjekke forbi hans blog, som ligger på sebastianbrandes.com .

Hils Sebastian velkommen på bloggen! Han vil inden længe komme med nogle spændende indlæg! :-)