Ny Microsoft Dynamics CRM 2013 gør forretning mere personlig

Udviklingen inden for sociale medier og nem internetadgang fra pc’er, tablets og smartphones gør, at virksomheder i dag er tættere på sine kunder og partnere. Undersøgelser viser da også, at kunder i dag er 60 % gennem salgscyklussen før, at de kontakter den virksomhed, de søger informationer om eller ønsker at købe fra. Det faktum stiller krav til marketingafdelingerne i de danske virksomheder, som skal have større indsigt i kundeadfærd og købsprocesser. Man ser da også, at en større del af IT-budgetterne begynder at lande på marketingdirektørens bord, hvilket stiller krav til marketingafdelingerne, som i højere grad skal kunne dokumentere ROI på salg og markedsføring.

Microsoft offentliggør i dag, at vi til efteråret 2013 er klar med en ny version af Microsoft Dynamics CRM, som både bliver tilgængelig online og on-premise. Den næste version giver salgs-, marketing- og kundeansvarlige nemmere adgang til relevante kundeinformationer fra forskellige enheder, herunder Windows 8 tablets og iPads. Dertil kommer en bedre brugeroplevelse og dybere indsigt i kunderne og deres behov. Microsoft Dynamics CRM får ligeledes forbedrede funktioner inden for socialt samarbejde, så brugerne kan kommunikere med den rette målgruppe og få adgang til de rigtige ressourcer på det rigtige tidspunkt.

I dag ønsker kunder ikke at blive solgt til. De bruger deres sociale og professionelle netværk til at træffe købsbeslutninger og forventer, at virksomheder er velinformerede og kan rådgive om bedst mulige løsninger. Microsoft Dynamics CRM hjælper mennesker med at komme i kontakt med kunder på en personlig måde – så de får adgang til de rette informationer, som skal hjælpe dem træffe de rigtige beslutninger, motivere til salg og styrke relationer.

Læs mere om Microsoft Dynamics CRM her.

Vh. Alexander Schadow, Business Group Lead, Microsoft Dynamics, aschadow@microsoft.com