Surface Windows RT tilgængelig i Danmark fra d. 14. februar

Fra d. 14. februar vil Surface Windows RT kunne købes i 13 nye markeder i Europa, herunder Danmark. Desuden debuterer Surface Windows 8 Pro i USA og Canada.

Når Surface Windows RT bliver tilgængelig i yderligere 13 europæiske lande, vil det betyde mere end en fordobling i antallet af markeder, hvor Surface er til salg. Danske brugere vil kunne købe Surface Windows RT hos udvalgte forhandlere og via Microsofts Store online fra d. 14. februar.

”Julen varer lige til påske. Nu har vi fulgt Surface fra sidelinjen siden lanceringen og har mærket en enorm interesse fra danske forbrugere og virksomheder. Vi glæder os derfor over at kunne give danskerne mulighed for at opleve Surface Windows RT,” siger Martin Thorning Hansen, divisionschef for Windows i Microsoft Danmark.

Surface Windows RT kombinerer mobiliteten fra en tablet med mange af de funktioner, vi kender fra den bærbare pc. Fra det supertynde Touch Cover i forskellige farver til den integrerede kickstand skiller Surface sig ud fra mængden og byder på helt unikke brugsscenarier og –oplevelser. Med Windows-apps, mulighed for lagring i og streaming fra skyen via SkyDrive, underholdning med HD-video, Xbox Music, spil, USB-port, microSD-port og øget produktivitet med Office Home & Student 2013 RT kombinerer Surface Windows RT fritid og arbejde.

Surface Windows RT og tilbehør vil blive tilgængelig i følgende varianter:

  • 32 GB1 kombineret med et sort Touch Cover til en vejledende udsalgspris på 4.699 kr.
  • 64 GB2 kombineret med et sort Touch Cover til en vejledende udsalgspris på 5.399 kr.
  • Surface Windows RT 32 GB til en vejledende udsalgspris på 3.999 kr.
  • Surface Windows RT 64 GB til en vejledende udsalgspris på 4.699 kr.
  • Touch Cover i et udvalg af farver til en vejledende udsalgspris på 969 kr.
  • Type Cover i sort til en vejledende udsalgspris på 1.049 kr.

Samtidig præsenteres en Surface Edition af Microsofts Wedge Touch-mus, som allerede nu vil være tilgængelig på de eksisterende Surface-markeder og som præsenteres på de nye markeder inden for den nærmeste fremtid.

Samtidig med introduktionen af Surface Windows RT til de nye markeder, får Surface Windows 8 Pro sin debut i USA og Canada – det sker allerede d. 9. februar 2013. Med sin Intel Core i5-processor giver Surface Windows 8 Pro samme ydelse og funktionalitet som en fuld pc, bare i form af en tablet. Den er perfekt som din primære laptop – derhjemme, på arbejdet eller på farten, da den kan køre både Windows 8 og Windows 7-applikationer præcis som en traditionel pc. Surface Windows 8 Pro vil være tilgængelig i to varianter på hhv. 64 GB og 128 GB3 til en pris fra 899 USD. En Surface-pen med Palm Block-teknologi medfølger og er designet specielt til at give brugeren endnu flere muligheder.

Læs mere på www.surface.com eller følg med på twitter for løbende opdateringer. Billeder af Surface kan findes her.

For yderligere information, kontakt kommunikationsrådgiver Katrine Prien på a-kaprie@microsoft.com eller 5157 8033.

 

NOTER:

1 Systemet optager lagringsplads, hvorfor den frie lagerplads vil være mindre end 32 GB

2 Systemet optager lagringsplads, hvorfor den frie lagerplads vil være mindre end 64 GB

3 Systemet optager lagringsplads, hvorfor den frie lagerplads vil være mindre end 64 GB og 128 GB