Gamle browsere er nettets største sikkerhedsrisiko

Millioner af forbrugere med forældede internetbrowsere er nemme ofre for vira, phishing og skadelige programmer. Alene af den årsag, at deres gamle browsere ikke yder nok beskyttelse. For at hjælpe forbrugerne mod den stigende risiko, som er forbundet med de forældede browsere, lanceres hjemmesiden YouBrowsermatters.org . Hjemmesiden gør det nemt for forbrugerne at opgradere deres browser og blive sikre på nettet.

Ifølge en undersøgelse fra Microsoft er faren ved at bruge en ældre browser langt større end faren ved at åbne virus-befængte mails, eller de såkaldte ’Zero Day Attacks’, som er virus, der slår til, før en software opdatering er tilgængelig.

Microsoft har analyseret data fra mere end 600 millioner systemer i flere end 100 lande. Data viser, at den største fare kommer frabestemte typer af software, som udnytter de ældre browsere og manipulerer brugeren til at foretage bestemte handlinger relateret til browseren, for eksempel kan de skadelige programmer manipulere brugeren til at foretage en falsk virus-scanning eller lokke brugeren ind på en falsk side for at opdatere browseren.. På den måde kan brugeren utilsigtet åbne for adgang til pc’en.

Der er særligt bekymrende, når data fra Net Applications samtidig fortæller, at hver fjerde pc’er - svarende til 340 millioner pc’er på verdensplan - er forbundet til internettet gennem en forældet browser. Microsoft har derfor, sammen med The Anti-Phishing League, Identity Theft Council og Online Trust Alliance, besluttet at skabe mere opmærksomhed omkring denne kritiske sikkerhedsrisiko og blandt andet oprettet YourBrowserMatters.org.

YourBrowserMatters.org gør det nemmere for brugerne at opgradere til den seneste version af deres browser, uanset om dem hedder Internet Explorer, Firefox, Chrome eller Safari.

 Vi anbefaler naturligvis, at brugerne vil vælge Internet Explorer 9 – ikke mindst fordi den ifølge NSS Labs er 7 gange mere sikker end Chrome og 13 gange mere beskyttende end Firefox.

Vh Troels Hviid, produktchef for Internet Explorer - troelshv@microsoft.com.