Skyen hjælper forskere med at bekæmpe sygdomme

Forskning i sygdomme kræver massiv og dyr computerkraft. På University of Washington er forskerne begyndt at bruge en cloud-løsning, fordi man her får adgang til stor og mere fleksibel computerkraft. Det kan betyde, at det går hurtigere med at udvikle behandlinger mod fx Alzheimers og kræft.

På University of Washington forsker man i, hvordan proteiner folder sig. Når disse proteinerne folder sig forkert, kan det føre til alvorlige, livstruende sygdomme. Det er meget kompliceret forskning., og forskningsdata om hvordan proteiner folder sig kræver stor kapacitet både at opbevare og behandle.

Proteinforskerne har i perioder behov for at kunne trække på stor computerkraft for at få behandlet deres omfattende mængder data. Ved at bruge capacity on demand, kan forskerne udnytte skyens muligheder for computerkraft efter behov. Det betyder, at forskerne hurtigere kan få resultater fra deres eksperimenter, hvilket igen gør, at man øger hastigheden for udviklingen af ny medicin. Dertil kommer, at capacity on demand er langt billigere at benytte på grund af dens fleksibilitet i forhold til den skiftende computerkraft, der anvendes og betales for.

I et omkostningstungt miljø som forskning med fastlagte budgetter, er det afgørende, hvor og hvordan pengene bruges. Det kan i sidste ende også betyde, at der vil blive mulighed for at forske mere bredt i områder, der ellers er forbeholdt de få områder med mange ressourcer.

Eksemplet fra Washington demonstrerer skyens styrke og fleksibilitet – arbejdsgange er blevet simplificerede, og resultater ses meget hurtigere. De gode erfaringer herfra bør vi tage til efterretning i forskningsmiljøet her i Danmark. I Danmark kan vi med fordel kan bruge skyen i højere grad end i dag.

Læs mere om cloud-løsningen på University of Washington med Windows Azure her.

Vh Martin Rossen, kommunikationsdirektør - marossen@microsoft.com.