Skyen kan styrke de små virksomheder - men kendskabet er begrænset

Kendskabet til cloud computing hos mindre virksomheder er stærkt begrænset ifølge en undersøgelse foretaget af dagbladet Børsen for nylig. Blandt de mindre virksomheder har 59 procent aldrig hørt om begrebet cloud computing - og 24 procent har hørt om det, men ved ikke, hvad det er. Den lave kendskabsgrad viser, at vi som cloud-leverandør skal fremme dialogen med virksomhederne om, hvordan de optimerer deres forretning med cloud.

Fordelene for de danske virksomheder, der i dag bruger cloud, er tydelige: 87 procent af de adspurgte virksomheder oplever ifølge Børsens undersøgelse øget fleksibilitet i forhold til skalering. 72 procent oplever bedre løsninger til brugere og kunder, og 78 procent oplever billigere drift. 75 procent oplever øget produktivitet.

Danmark er erhvervsstruktur er kendetegenet ved, at hele 98 procent af landets virksomheder har under 50 ansatte. En stor del af vores samfunds værditilvækst kommer fra disse virksomheder. Men i stedet for at bruge ressourcerne på at forbedre forretningen, bruger de små og mellemstore virksomheder uforholdsmæssigt mange penge på administration og it. Hvorfor ikke bruge ressourcerne på virksomhedens kernekompetencer og forretningsudvikling frem for på it-vedligeholdelse?

Mange små og mellemstore virksomheder kan opnå store besparelser ved at bruge løsninger i skyen. Ofte investerer de mindre virksomheder store beløb i en 'on premise' it-platform, der er dyr at vedligeholde. Ved at bruge skyen kan man fjerne disse faste omkostninger og allokere dem til bedre formål, der styrker forretningen og samtidig giver sikrere og mere fleksibel it-infrastruktur.

Windows Intune forenkler virksomhedens vedligeholdelse af Windows pc'er - et centralt arbejdsredskab hos stort set alle virksomheder. Med Intune er det blandt andet muligt at administrere opdateringer, yde fjernsupport og angive sikkerhedspolitikker, så virksomhedens computere og brugere kan arbejde med optimal ydeevne hvor som helst. Ved at opdatere og administrere alle pc'er ét sted fra, begrænser man de ofte store udgifter til servicering af it-vedligeholdelse. Beregninger fra IDC baseret på virksomheders erfaringer med beta-versionen af Windows Intune i USA viser, at virksomheder årligt kan spare op imod 3.800 kroner pr. pc ved at omlægge til skyen. I et land som Danmark vil besparelser af denne art kunne både ses og mærkes direkte på bundlinjen og på produktiviteten hos de mange små og mellemstore virksomheder.

Ud over den forenklede vedligeholdelse giver Intune-licensen også gratis opgraderingsret til Windows 7 Enterprise. Dermed får SMB'er adgang til samme it-sikkerhed - via fx Bitlocker - som de helt store virksomheder har.

Windows Intune er blot et eksempel på, hvordan løsninger i skyen kan gavne de mindre og mellemstore virksomheders konkurrenceevne og bundlinje. Ifølge undersøgelsen fra Børsen er den cloud-leverandør, som virksomhederne kender bedst, Microsoft. Det er vi naturligvis glade for, men vi skal være endnu bedre til at udbrede kendskabet om de fordele og muligheder, som vores cloud-løsninger kan give især de små og mellemstore virksomheder.

Vh Martin Rossen, kommunikationsdirektør - marossen@microsoft.com