Kinect får blinde til at 'se'

Otte millioner solgte enheder i løbet af 60 dage har givet Kinect en plads i Gusiness Rekordbog som "det hurtigst sælgende stykke forbrugerelektronik nogensinde". Men til trods for den store succes er vi overbeviste om, at vi kun lige er begyndt at forstå, hvilket enormt potentiale Kinect rummer.

Et eksempel på dette potentiale faldt jeg over i et blogindlæg på tech-bloggen Engadget. Indlægget handlede om, hvordan to studerende på Universitet i Konstanz i Tyskland ved hjælp af blandt andet et Microsoft Kinect-kamera,  har skabt et navigationssystem til blinde.  Systemet bygger på et Kinect-kamera placeret på en hjelm, der scanner et rum, hvor der er sat særlige markører på vægge og døre. Kinect-kameraer scanner  markørerne og "oversætter" dem til input, som den synshæmmede kan bruge til at navigere. Input til den synshæmmede er både vibrotaktilt, hvilket vil sige, at feedback om omgivelserne gives som vibrationer fra et bælte om livet og via en computerstemme fra et Bluetooth headset, som den blinde har på.

For at demonstrere, hvordan navigationssystemet virker i praksis, har de to studerende lavet en video (nederst i dette indlæg), hvor den blinde navigerer i et rum med markører på vægge og døre. Ved hjælp af vibrationer fra det vibrotaktile bælte kan den blinde "mærke" rummet gennem vibrationer og via en stemme i øret modtager navigationsinstrukser.  Går den blinde i retning af en dør, vil navigationsinstruksen for eksempel være: "Du går i retning af en dør", "Dør forude om '3', '2', '1'", "åbn døren".

Vi oplever lykkeligvis massiv interesse fra forskere og udviklere i hele verden, der ønsker at bruge Kinect i deres arbejde med at skabe morgendagens innovative løsninger. Det er vi rigtig glade for og vil, som vi har blogget  om tidligere, i løbet  foråret lancere et SDK (software delvelopment kit), der skal sikre, at udviklere og forskere har de bedste muligheder for at få det optimale ud af Kinect.

Se videoen med navigationssystemet herunder og læs mere om projektet her.

Vh Martin Rossen, kommunikationsdirektør - marossen@microsoft.com