Et paradigmeskifte som allerede er i fuld gang...

I sidste uge havde jeg fonøjelsen af at være til MAF (Microsoft Architects Forum), som bliver afholdt af min kære kollega René Løhde 1 gang i kvartalet. Der bliver invitereret en del fra René's personlige netværk og ellers er det ligsom alle andre arrangementer vi afholder.

Det var en super fed dag med rigtige gode indlæg. Emnerne for dagen var SaaS, S+S og cloud computing. Talerne var Microsoft Danmark (René og Henrik W H), Economic og Podcastmachine.

Det mest interessante ved emnerne er, at hverken SaaS eller S+S er nyt. Altså det med at betale for en service hver måned eller alt efter hvor meget du bruger servicen. Det er dog først nu at SaaS og S+S er hypet nok til, at ikke kun udviklere og arkitekter forstår konceptet. Der er penge i at lave en løsning som er så simpel og billig at det nærmest gør ondt. Economics og Podcastmachine er glimerende eksempler på dette. Sidstnævnte har baseret sin forretning på Amazon's EC2 platform og ejer ikke selv en eneste server, de holder heller (næsten) ikke nogen møder, og ses derfor kun sjældent. Det skyldes at deres forretningsmodel er så simpel og virtualiseret, at jeg personligt aldrig har set noget ligendende - men det virker og de har kunder til at det er sjovt.

Deres løsning går ud på, at gøre det nemmere for personer at lave podcasts til forskellige medier. De har 1 virtuel server til deres website også kan de, alt efter hvor mange kunder der bruger servicen, "skure op og ned for blusset" i deres løsning. Så hvis 10 kunder skal have renderet en medie fil, så tænder de måske 5 servere der laver arbejdet også slukkes de igen. Det kan sagtens betale sig at gøre således fordi, at man betaler kun for det man bruger hos Amazon. Det betyder selvfølgelig en del for prisen, både overfor ens egne kunder men også overfor ens egen regning til udbyrderen (Amazon i dette tilfælde). Det behøver ikke længere at koste 50.000 kroner at købe servere og stille dem ud i et skab. Den tid er slut og det er et fantastisk skridt i den rigtige retning!

skyes1

Komponenter og Genbrugelighed på tværs af Alt

En del af det skifte vi er midt i, betyder rent teknisk også, at vi kan bygge systemer og applikationer der inde i maven på sig selv, bruger komponenter som ligger i skyen, og som ikke nødvendigvis køre den samme platform. Der findes forskellige typer af services du kan lægge i skyen og du kan læse mere om dem her. Du kender og bruger sikkert allerede mange af disse forskellige services idag: BaseCamp, SVNRepository, FogBugz, OpenId, Live Services etc. Nogle er pakketeret, andre er byggeklodser til dine egne applikationer. Men fælles for dem alle er at de er til rådighed når du har brug for dem, og ikke behøver at installeres på din egen maskine. Hvor mange timer bruger du i browseren idag ?

Economics sælger en pakketeret service i form af et bobførings system. Et system der både er meget enklere og billigere end C5 eller Navision. Et system som går efter virksomheder med 1 til 50 medarbejdere, eller sagt på en anden måde: 94% af alle Danske virksomheder. Se, det er der forretningsmuligheder i, og derfor har de idag også omkring 17.000 kunder på deres system. Deres arkitektur var noget anderledes end Podcastmachine's, idet de havde en kæmpestor central SQL server som tog sig af alle kunderne, og som bla. håndtere 1 milliard requests om måneden. Yeps, 1.000.000.000. Men kan diskutere om det kunne svare sig for Economic at lægge deres data i skyen lige nu, det kræver nok at man studerer request tider i skyen. Men Economic er selvfølgelig også noget ældre end PCM, og det er sikkert derfor alt deres data ikke ligger i skyen den dag idag. De benytter sig dog af forskellige byggeklods-services inde bagved, som alle ligger i skyen.

bluesky

Microsoft har Windows Azure

Det næste store skridt Microsoft tager er at lave en platform i skyen, eller det vil sige, det skridt er taget, men der mangler stadig lidt endnu. Der er både plads til at lave byggeklods-services, hoste applikationer i skyen uden at skulle lære en ny teknologi, virtualisere så mange servere som du har lyst til osv. Azure er er en helt ny måde at tænke software og forretning på, nye muligheder som måske ikke har kunnet lade sig gøre, fordi det har været for dyrt at skalere eller af frygt for, at det ikke har kunnet hænge sammen i længden.

Med Windows Azure får du et operativ system i skyen, både som en server men i fremtiden også som en desktop. Det lyder måske underligt, men det er sandt og revolutionerende. Det er en fremtidig platform til at køre stortset alle applikationer på. Som det er idag ligger der i bunden et system som giver dig adgang til at administrerer dine applikationer, styre hvor mange instanser du vil have af den enkelte applikation (manage, compute) osv. Dine applikationer kan benytte sig af noget plads i skyen (storage) og der er selvfølgelig også flere muligheder hvad det angår. Men alt det her teknik er i og for sig lidt ligegyldigt, fordi i princippet skal vi ikke vide hvordan vores data bliver gemt i skyen, det skal skyen selv tage sig af! En ting mindre at bekymre sig om.

Udover det grundlæggende i Windows Azure så er der kommet et tilhørende produkt ved navn Live Mesh. Live Mesh ligger under det service framework der hedder Live Services. Live Mesh er interessant idet du kan distribuere (lige nu kun Silverlight) applikationer på tværs af platform og enheder. Det er bla. også derfor, at Silverlight kommer til at betyde så meget de næste mange år. Det bliver en teknologi med adgang til en bredere platform end vi måske har været vant til tidligere. Men som jeg sagde tidligere, så er der stadig noget vej endnu.

SaaS og S+S rykker nu...skal du med ?

Software as a service og software + services er her for at blive, det kan der ikke herske nogen tvivl om. Modellen for de to forretningsgrundlag er simple, lige til og billige. Det er blevet nemt og billigt at udleve sin IT-drøm. Tænk på alle de ting man kan prøve af, du kan bare slukke for det hele hvis det ikke virker, og regningen bliver minimal :)