KNUG er en realitet, men det har den været længe.

Som nogle af jer har lagt mærke til, så fik jeg lidt fortjente hug igår, noget som jeg også har undskyldt i en post tidligere idag.

Jeg ved godt jeg skrev at der kom 2 nye .NET brugergrupper i hovedstaden igår, men som nogle af jer måske har lagt mærke til, så har jeg også modtaget lidt hug fra communitiet for at tage æren for noget som sagtens kunne være løst uden mig. I har også modtaget en fortjent undskyldning.

madsjakob

Her til aften var jeg ude at spise med Jakob og Mads, og vi fik alle 3 en burger som ihvertfald for Jakob og mit tilfælde var vældig skuffende. Min cocio var meget god, men isen var for kold...nå, nok om det. Vi var samlet for at snakke ideerne til brugergruppenerne igennem, og jeg var der faktisk kun for at sikre, at de to nydelige herrer ikke skar hinanden i stykker. Der blev snakket vidt og bredt omkring intiativet og jeg tilføjede en kommentar hist og her. Til sidst endte det med de blev enige om at køre en fælles gruppe ved navn KNUG eller CNUG (hvis den skal internationaliseres...sikke et langt ord).

2 mestre indenfor hver sit område, behøves der siges mere. Jaaa...fordi du skal huske at det første brugergruppe møde i KNUG løber af stablen d. 19 juni i Ballerup hvor Jakob selv skal snakke om...øjeblik...læs det dog selv på deres rigtig fede hjemmeside www.knug.dk.

Nu er der ANUG, ONUG og KNUG...så mangler vi vist bare at hente en kold øl i køleskabet og udråbe en skål og længe leve. Det engagement som er udvist i forbindelse med disse brugergrupper er fantastisk, og det viser at communitiet arbejder rigtig godt sammen, faktisk langt bedre end jeg selv havde forventet. Jeg ved KNUG også bliver en success, ikke mindst fordi den er drevet af 2 meget kyndige individer men bestemt også fordi det er lidenskab og passion der driver værket.

Jeg er så glad for at Jakob, Søren, Jesper, Kasper, Brian, Mads, Joachim har haft tid og overskud til at kunne planlægge og kordinere disse grupper, for det er ikke nemt at finde tid til det hele, det kender jeg også alt til. Jeg synes det er gået drenge.

Har i tænkt på at lave en fælles plan for grupperne måske ?

Fælles events ?

Jeg er så nysgerrig, men nu skal jeg vist spille lidt på 'boxen :0)

Vi ses NUG'er