MDIP Microsoft Designated Information Provider

 

Hvad er det?

MDIP er et lokalt initiativ lanceret af Microsoft Danmark. Hensigten med programmet er at udvælge personer i Danmark der – efter vores opfattelse – har stor kompetence og yder en særlig indsats for at oplyse andre udviklere/teknikere om Microsoft relaterede teknologier på erfaringsbaseret, pædagogisk og ærlig vis.

MDIP’er udvælges ikke alene ud fra omfanget af den information, de giver eller deres holdning til Microsoft og vores produkter. Udvælgelsen er udelukkende baseret på, at den information der gives videre er velfunderet, tilpas grundig, korrekt og er med til at gøre andre udviklere/teknikere yderligere kvalificerede på teknologier, der kan relateres til, men ikke nødvendigvis være produceret af, Microsoft.

Vi bliver naturligvis glade, når folk skriver pænt om vores produkter, men vi værdsætter i lige så høj grad information, der advarer andre om alle de forhold ved vores – og relaterede - produkter , som kan gøre et projekt mere kompliceret, mere tidskrævende eller som af den ene eller anden årsag bør evalueres grundigt, inden det anvendes.

Hvordan kommer man i betragtning?

Alle kan indstille sig selv eller andre til udnævnelse, og alle indkommende forslag bliver behandlet.
Forslag indsendes til danielmf@microsoft.com

Hvad skal der til, for at man kommer ind?

Der er ingen faste regler, for vi forholder os personligt til den enkelte kandidat og evaluerer vedkommendes aktiviteter alene ud fra følgende kriterier (rækkefølgen er ikke prioritetet, og listen er blot en indikator):

- Erfaringsbaseret kompetence inden for området.

- Kvaliteten af den information der gives.

- Omfanget af informationen.

- Tilgængeligheden af informationen.

- Omfanget af udviklere der har udbytte af informationen.

- Relevansen af informationen.

- Det unikke ved informationen.

- Sandsynligheden for at informationen hjælper andre.

- Hvor stor en betydning informationen har for dem, den hjælper.

- Sandsynligheden for at der vil komme yderligere information.

Følgende aktiviteter vil normalt betragtes som plusgivende (rækkefølgen er ikke prioriteret).

- Blogging.

- Publicering af artikler (online eller offline).

- Publicering af webcasts, podcasts og tilsvarende.

- Præsentationer der er uddelt.

- Udarbejdelse og publicering af komponenter og frameworks andre udviklere kan anvende.

Det er ikke et krav, at informationen gives gratis – information der videregives i forbindelse med ens arbejde (eller på anden måde mod betaling), tæller helt tilsvarende information der er videregivet uden vederlag.

Er MDIP det samme som MVP?

Nej, det er det ikke. Men programmet skal betragtes som det naturlige springbræt til at blive udnævnt som MVP, og alle MVP’er er naturlige kandidater til at være MDIP’er.

Bliver jeg så MVP, hvis jeg kommer med i MDIP programmet?

Nej, det er der ingen garanti for.
Hvis du har bidraget til særlig meget inden for en given teknologi, vil du kunne blive indstillet til at blive MVP, men udgiften til MVP’ere afholdes af det respektive produktteam, der også har det endelige ord omkring udnævnelsen. Udgiften til MDIP’er betales af MSDN teamet i Danmark, og det er også os, der står for den endelige udvælgelse.

Hvad får jeg ud af det?

Det er som udgangspunkt ulønnet arbejde at være MDIP, men vi vil gøre meget for at give MDIP’er gode betingelser, og vi forventer, at det vil være meget individuelt, hvad vi kan gøre for den enkelte.

Er du MDIP, og har du interesse i at præsentere i forsamlinger, kunne man forestille sig, at vi kunne tilbyde en plads på et kursus, der styrker dig på den front. Skriver du hellere artikler, er det måske noget andet, du har brug for, som f.eks. en bog, en certificering eller måske en halv time med en af medlemmerne af et udviklingsteam, så du kan få en afklaring på tekniske spørgsmål. Mulighederne er mange, så vi forventer til dels at MDIP’er også selvfortæller, hvad der kunne være attraktivt for dem.

Under alle omstændigheder kan vi gøre det nemmere for dig at komme bredt ud med dit budskab og sætte et ansigt på dine kloge ord.

Hvem er MDIP ?

I skrivende stund er der 14 personer med MDIP status.

Mads Kristensen - Founder af BlogEngine.NET

Niels Hartvig - Founder af Umbraco

Martin Eiler - Udvikler hos Valtech

Morten Jokumsen - Founder af Dotnetforum.dk

Henrik Sørensen - ?

Nikolaj Winnes - Konsulent og underviser

Brian Rasmussen - Kodehoved.dk

Kasper Tanggaard - Udvikleren.dk

Michell Cronberg - blog.cronberg.dk, MVP, konsulent

Henrik Lykke - Captator, Micosoft regional director

Søren spelling lund - ANUG.dk medstifter, publicvoid.dk

Jepps Rørbæk - Konsulent, tidligere MVP og Microsoft Developer Evangelist.

Jesper Jensen - icoder.dk

Dennis Knappe - knappe.dk, ActiveDeveloper.dk

Daniel Mellgaard Frost - ActiveDeveloper.dk, Developer Evangelist