NUI – en mere naturlig måde at interagere med teknologi

Populærkultur har altid været en god målestok for de visioner og drømme, der driver den teknologiske udvikling. Filmen "Tilbage til Fremtiden" gav et bud på, hvad fremtiden bringer af flyvende biler og luftpude-skateboards. Andre film som "Iron Man" og "Minority Report" præsenterede nye rammer for, hvordan vi i fremtiden vil kommunikere med computere ved hjælp af tale og gestikulering. I dag ser vi de første eksempler på, at visionerne kommer til live - og dermed gør vores forhold til teknologi mere naturligt. Det er der et begreb for: NUI - eller Natural User Interface.

Vi er allerede fortrolige med produkter, som bruger touch-teknologi til at navigere i telefoner og pc'er. Efterhånden kan vi ikke møde en skærm uden en umiddelbar forventning om, at den er interaktiv. Vi er desuden ved at vænne os til at tale med vores bil eller vores tv. Og fra spilverdenen har vi lært, at almindelige gestikulationer og bevægelser kan bringe os ind i en helt ny verden af underholdning og indhold. Og snart helst i 3D...

Kinect til Xbox er et fremragende eksempel på, hvordan teknologi og computerkraft bliver mere naturlig. Kinect fjerner tidligere tiders barrierer ved spilkonsoller - nemlig det, som før hed et joystick og nu er en controller. Eneste redskab, du behøver, er din krop og din stemme - Kinect aflæser alle dine bevægelser og overfører dem til spilverdenen. Kinect kan desuden genkende dit ansigt og dine omgivelser, så du kan indtræde i spilverdenen så naturligt som muligt.

 NUI definerer også innovationen af mobile enheder. I udviklingen af den nye Windows Phone 7 havde vores udviklere skarpt fokus på, hvordan talegenkendelse ikke bare er et middel til bedre sikkerhed fx under bilkørsel - men også kan skabe en mere naturlig indgang til mobilt indhold. Derfor kan vi i dag bruge stemmen til opkald, start af applikationer og søgning efter musik og andet indhold.  Det betyder, at vi fx blot skal sige navnet på restauranten - så får vi med det adresse, rutevejledning, anmeldelser mv. Og selvfølgelig et telefonnummer. Ja, vi ved godt, at det ikke er understøttet i Danmark endnu, men det kommer :-) Spørgsmålet er, hvordan får vi det ud til alle på en måde, at vi alle får gavn af det?

Hos Microsoft mener vi, at den største overgang vil være fra grafiske brugergrænseflader til naturlige interaktioner. I den nærmeste fremtid vil computere ikke bare udføre vores kommandoer, de vil arbejde på vores vegne som assistenter, der forstår, hvad vi ønsker. Computere vil være i besiddelse af høj intelligens til at udføre komplicerede opgaver på en måde, der præcist afspejler - og endda forudsiger - vores præferencer og intentioner.

 Hvad vi ser i dag, er kun toppen af isbjerget, når det kommer til potentialet af NUI, og hvad det betyder for hjemmet, underholdning, sundhed og forretning. Vi går en lys fremtid i møde, hvor hele enheder og apparater sameksisterer med mennesker på en måde, der gør livet bedre for mennesker. Microsoft fører an i udviklingen af disse nye, mere naturlige måder at interagere med computere og er i allerede fuld gang med til at skabe nye brugergrænseflader på tværs af enheder og situationer. Vi glæder os til endnu flere muligheder ved NUI.

 VH Ole Kjeldsen, direktør, Platform & Udviklere - olek@microsoft.com.